Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 5 —
«Gennem vinduet — hvad? Man kan aldrig
vide–-?»
Da han var reist, husker jeg saa godt, at min
far i skumringen en eftermiddag fortalte om
ham, mens flere sat der. Grieg, tror jeg, og
Erika Lie med sin nyforlovede, den anspændte,
magre mand, doktor Nissen, og professor
Lyng, filosofen, den gamle særling, som leiet
hos os paa kvisten. Jeg hang opefter en stol,
tynd og liten og med rødt haar og mange
fregner.
«H. C. Andersen hadde jo sans for den store
natur ogsaa; det vet vi alle,» sa min far. «En*
gang gik han nede i Middelhavet paa en dam?
per. Han fortalte om nattens storhet med tusen
stjerner og fjerne bølgedrøn fra Afrikas kyst.
Ingen var paa dæk uten han. — Og jeg maatte
— sa Andersen — ha nogen at tale med, nogen
som følte som jeg. Saa saa jeg endelig en gam«
mel araber agterut. Ham gik jeg hen til.
— Allah — sa jeg og pekte op mot stjer*
nerne.
Da reiste den gamle sig op, hævet haanden
høit over sit hode og svarte: — Allah —
Vi forstod hinanden. Og jeg var lykkelig.»
«Andersens fantasi antok ofte dimensioner,
saa han ikke kunde mestre den,» sa min far.
«Da han var blit æresborger i sin fødeby, Odense,
traf jeg ham snart efter i Kjøbenhavn. Han var
nu først og fremst jammerfuld over, at Kjøben*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
