Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 30 -
vilde gaa dit op litt for at fremholde for dem,
hvad slik en dag betydde. Det kunde de ha godt
av alle tre. Saa gik jeg da. Derinde pratet de,
saa det stod efter, Bjørnstjern mest, det var greit.
Han løftet jo taket av huset, naar han kom
hjem. Helt siden skoledagene. Saa lukket jeg
langsomt og høitidelig døren op. Litt værdig*
het maatte der til. Især den dagen da. Der laa
de paa hver sin seng i de fine stasklærne. Med
hænderne under hodet. Alle tre. Jeg lukket
døren efter mig, og saa sa jeg til dem, mens de
mere glodde end saa paa mig, at man skal for*
berede sin sjæl ogsaa til slik en begivenhet.
Det var ikke saa’n at løpe avsted uten videre.
Nei, det var det ikke. Gud maatte være med,
han ogsaa, i deres tanker, naar de vilde binde
sig for livet. Ja, det maatte han. Han hadde
ret til at fordre det, skulde han ordne det for
det kommende samliv — saa nogenlunde — efter
deres ønsker. Ja, det sa jeg. Og du, Bjørn*
stjern, skulde se Karoline — som hun er bevæget
og graater, sa jeg. Jeg var selv paa graaten.
Ingen av dem rørte sig. Og ikke svarte de
heller. Da talte jeg endnu et par ord om livets
store øieblikke, og saa gik jeg langsomt og stil*
færdig ut, som jeg kom, og lukket efter mig.
Paa gangen blev jeg staaende et øieblik for rent
ut sagt at høre, hvad de sa. Jo — der fik jeg
det. Først dundret Bjørnstjern løs med en lang,
vældig latter og saa de andre to. Jeg blev rig*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
