Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De lo mere end andre og talte høiere og, det
husker jeg, brukte mange bevægelser. Og far
iblandt dem saa munter og lys og glad. Jeg
ser endnu fru Wolf straalende omfavne ham og
synge ivei paa sit bergenske til mor:
«De maa ikke være sint, fru Bjørnson; men
jeg kan ikke la være at kysse Deres mand. flan
er skjøn.»
Og til mig sa hun de for mig uforglemmelige
ord, som dengang bare var ord:
«D u maa engang bli stor og komme ned til
os og bli direktør, du ogsaa.»
Hun mindet mig om, hvad hun dengang sa,
da jeg siden kom til Christiania Theater. Og
«selvfølgelig» hadde hun vist spaadomsevne.
«Vrøvl,» sa fru Gundersen til hende.
Hans Bruun erindrer jeg særlig. Han løftet
mig paa strak arm. Jeg husker ogsaa tydelig, at
Johannes Brun blev temmelig glad, og at han
skræppet, hvergang skuespiller Abelsted gik
forbi. For Abelsted lignet grangiveligen en
and. Abelsted merket ingenting; men de andre
lo sig fordærvet. Siden, da jeg kom til Christi*
ania Theater, pleiet Johannes Brun gjøre det
samme paa prøvene med Abelsted, hvergang
han som i «En søndag paa Amager» passerte
scenen syngende.
Johannes Brun kunde i det hele tat efterape
alle slags dyr. Da vi opførte «Vildanden», fik
jeg ham, som spilte gamle Ekdal, til at skræppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
