Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 55 -
Fra Akersgaten reiste vi siden, far, mor, Einar
og jeg til Danmark igjen. Jeg var vei syv aar
dengang. Ikke længe efter var vi i et selskap
hos skuespillerinden fru etatsraadinde Johanne
Louise Heiberg i Rosenvænget. Hendes tre
adoptivdøtre, Anna, Lelia og Sæhra tok mig og
løftet mig op paa en stol, og mange damer stod
omkring. De lo av mig, fordi jeg talte om mig
selv i tredje person. Alle tre gjorde et sterkt
indtryk paa mig. De hadde en deilig parfume.
Jeg husker fru Heiberg og omgivelserne, de fint
klædde damer og herrer. Der var en høistemt
glans, synes jeg, over det hele. Lykkelige, ven*
lige mennesker og duftende blomster og et yndig,
dæmpet, gyldent lys. Slike omgivelser var nye
for mine begreper. Mor fortalte mig i selskapet,
at det var fru Heibergs døtre.
«Og alle tre kom til hende paa én dag.»
Jeg hvisket:
«Men kan storken bære saa mange paa én gang?»
Da lo mor og sa, at feerne hadde bragt dem
til fru Heiberg, og de er saa mange. De kan
bære dem alle tre som ingenting. Og fru Heiberg
er alfernes dronning. Det var fru Heibergs over*
tro paa usynlige, beskyttende alfer, som laa bak
min mors ord. Hun fortalte dette til fru Heiberg,
som kysset mig paa kindet. Og alle de andre
fandt, at jeg var en «knusende sød lille dreng».
Men fru Heiberg var for mig dengang stor og
fjern og merkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
