Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 57 -
forskrækket. Den vilde ikke slutte. Far hadde
selv været sterkt bevæget. Hans røst var saa
varm og mild. Jeg har den endnu i øret. Lampe*
lyset faldt paa hans ansigt. De andre omkring
stirret ind i det. Da brast det for mig. Det var
den hellige kunst, som for første gang holdt sit
indtog i mit hjerte.
Erling, min yngste bror, blev født i Kjøben*
havn. Jeg ser endnu Grundtvig døpe ham
i kirken. Lyset fra vinduene faldt paa hans
mægtige hvite hode. Han spurte min mor, som
holdt barnet, hvad det skulde hete. Min mor
saa tilfældig hen paa min far, som hadde Einar
paa armen, og sa fast og sikkert:
«Einar.»
«Nei,» sa Grundtvig og smilte, «Erling skal
han hede.»
Jeg spurte far, hvordan Grundtvig kunde vite
det rigtige navnet.
«Han saa det vei paa ham,» lo far.
Det kunde jeg ikke begripe.
«Nei men, Bjørnstjerne,» sa mor, «at du ind*
bilder gutten slikt.»
«Ja, tror du det da, din tosk?»
«Jeg tror alt, du sier, jeg far.»
«Der kan du høre Bjørnstjerne.»
«Naa, saa var det altsaa galt. Du skal nu altid
holde med den gutten,» sa far.
Det var en ting han ofte i alle aar kom til*
bake til, at mor særlig var enig med mig, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
