Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 75 -
Mor hadde faat istand gymnastikapparater i ha*
ven. Og den nye vesle hunden da, som far
hadde døpt Trult. Den trultet jo ogsaa bort*
over. — Liten og tyk som den var. — Den spilte
en stor rolle i min tilværelse. Under bordet
laa den ofte i spisestuen. Der la jeg mig da
ved siden av ham og var «en ensom nybygger
med min tro hund under mit simple trætak».
Engang vi ventet mange fremmede, krøp jeg
ogsaa ned ved hans side. Jeg sovnet. Da jeg
vaagnet, sat gjestene tilbords. En god søvn
maa jeg ha hat dengang. Trult var vække.
Gamle fru Thaulow, Fritz Thaulows mor,
hadde tat skjørtet litt høit op, saa jeg saa hen*
des hvite strømper. Jeg satte fem fingre i dem.
Jeg tror ikke, at nogen ved et pent og anstæn*
dig kveldsbord har skreket værre, end hun
gjorde. Og inden de forfærdede gjester og
mor og far og hun selv blev klar over, hvad
som foregik, kløp jeg ogsaa professor Lyng i
læggen. Han sprællet og for langt ind i stuen.
Han var ellers slik en stilfærdig og pen mand.
Jeg krøp frem. Stolt og fornøid. Men da fik
far tak i mig. At jeg lever endnu, kan jeg
takke alle de andre for. Var jeg blit dræpt,
hadde det jo ikke været videre hyggelig at
fortsætte med at spise den gode maten. Inde
fra det mørke værelse, hvor jeg sat, hørte jeg,
de lo. Mig tænkte ingen paa. Jeg var meget
bitter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
