Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 97 -
hustru. Særdeles vakker. Hun flk aldrig lov til
komme ut blandt folk. Hun maatte ha nok
med ham. Venner kunde tale om dette til ham.
Han bukket, takket, var høflig, men ændret det
ikke. Hende bragte han hver dag alt det, hun
kunde ønske sig. — Saa vilde hun danse. Han
bestilte en lirekassemand hjem til sig, og hun fik
danse — med ham alene. Hussei red hver dag.
Hun vilde det ogsaa, da kjøpte han et mulæsel,
og sat hende op paa det, mens han bandt det
fast til sin hest. Saa rømte hun. Han forlot da
slottet for altid. Det blev staaende tomt. Nogen
vilde leie. Han sa ja, men satte saa mange be*
tingeiser og saa mange forbud, at ingen vilde
bo der. Han ændret det ikke. Var overordentlig
høflig, men avvisende. Han var politisk liberal.
Elsket far. Forlot aldrig Schwaz. Kom altid i
sort bonjour, høi hat og hvite hansker og hilste
paa os. Da far var sytti aar, lot han i sin ma*
jolika*fabrik låve en «Bjørnson*Platte». Han
læste alt, som vedgik far. Læste i det hele nat
og dag. Et levende urverk, sa folk, som gik
istaa, da det var over otti aar gammelt.
Men en gang som voksen, da jeg var i Schwaz,
gik jeg langs floden en sen aften. Paa en bænk
mot vandet under de store trær sat en mand
alene. Jeg kom nærmere. Han hørte mig ikke.
Jeg gik paa græs, og floden tok resten av den
smule støi, mine skridt kunde gjøre. Jeg stan*
set like ved. Manden sat og graat. Det kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
