Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 103 -
— skrumpet ind til en kokkedreng, en lærling,
som i høiden kunde svi en pandekake. Alting
blev til ingenting, naar hun tok paa vei. Mor
fik føie det. Far vilde leie for et halvt aar. Men
det vilde ikke hun. Bare tre maaneder. Da saa
tiden løp ut, mente mor, at de burde reise til
Rom. I Florens var der ingen skandinaver uten
frøken Sofie Cappelen — en trofast veninde
av os i alle tider gjennem godt og ondt. Altsaa
skulde vi reise. Men da forvandlet signora Nar?
dini sig til una furia d’inferno — en heks fra
helvede — som gamle Nardini sa. Mor og Lina
var alene, og det fraadende fruentimmeret stod
over dem og vrængte vildskapen ut av sig, skrek,
saa folk stanset op paa gaten. Konklusionen
var, at hun paastod, at opsigelsen var ulovlig.
For at komme ind til kjernen av sin bevisførelse
grov hun op en hel mødding og væltet den ut?
over. Lina sa, at hun blev saa daarlig av at høre
og se paa hende, skjønt hun ingenting forstod,
at hun maatte ut og gi sig over, da fruentim?
meret endelig gik. Far kom og vilde øieblikkelig
ind til hende for at gaa nordisk berserkergang;
men mor forhindret det. Mor stængte saa døren,
der adskilte leiligheten fra pensionatet. —
For Vittoria og mig blev det en ubarmhjertig
skilsmisse. Vi hang over en avgrund i hvert vort
vindu i bakgaarden, som var et mørkt svælg.
Der kastet vi slængkys. Jeg var den mest be?
drøvede. Men før dette var en træg, mørk sky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
