Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 107 -
som om han var i festdragt. Kjære Lina,» lo han,
«tænk bare paa, at det er adelige ben, som gaar
i adelige underbukser med krone paa.»
Og Lina vænnet sig til hans kostume.
«Kommer han i fin spaserdragt, synes jeg
næsten, det er underligere,» paastod hun.
Men mor var allikevel meget indignert, da
han i underbukser kom og banket paa. Han
vilde kvittere for husleien.
«Det er da maate paa at være italiener,» sa
hun.
Historien var det, som jeg paa skolen mest
hadde hat sans for og faat bedst karakter i. Og
Rom var jo det store under. Pelegrini travet
omkring med mig. Han var ivrigere end før.
Men det moderne Italien stod hans hjerte nær*
mest. Ute ved Porta Pia blev han veltalende
med hænders mangfoldighet og rullende øine,
naar han forklarte om Roms overgivelse, nu da
vi stod paa det sted, hvor Italiens tropper var
brutt ind. Det var ikke længe siden, det var
skedd. Seiersrusen og fanfarerne fra dengang laa
endnu og sang i luften omkring dem. Garibaldis
navn var solen. Morgenrøden over Italien. Endnu
stod den over fjeldene. Hjemme hørte jeg far
fortælle om ham. Og en dag saa jeg Pelegrini
med taarer i øinene sitte og høre paa. Vi saa
det alle sammen. Og da kunde han ikke beher*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
