Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 117 -
ut. Saa kom han i bukserne, tok et par blaa
skindtøfler paa, og gik bort til violinkas*
sen. Den aapnet han.
«Sæt dig, saa skal du høre, hvad land du er fra.»
Saa spilte han for mig i over en time. Han
gik op og ned, stod stille en gang imellem. Sa
til mig efter en av de melodier, som han sang
for mig paa violinen:
«Dette er Norge!»
Og da «Sæterjentens Søndag» i lange bue*
strøk gled forbi, da blev jeg saa betat, at taa*
rerne vilde frem. Jeg var dengang omkring fjor*
ten aar; jeg var musikalsk og meget tidlig ut*
viklet. Jeg har hørt større violinvirtuoser i mit
liv end Ole Bull. Men en større fantasi, en
større tone — og det gjennem alle stemninger —
har jeg aldrig hørt.
«Saa,» sa han og la violinen ned. «Nu kan
du gaa hjem og si din far, at jeg har svart dig
paa hans brev.»
Saa nikket han venlig, gav mig haanden og
forsvandt inde i badeværelset, hvor jeg hørte
vandet fosse og bruse.
Det var nøkken, som hadde spilt for mig.
Nu gik han ned i fossen igjen.
Jeg fortalte far alt dette, da jeg kom hjem.
«Den Ole Bull,» sa far, «er ved Gud et ge*
nialt fænomen. Og Gud ske lov, at han er
norsk, Karoline!» ropte han, «kom her skal
du høre —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
