Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 125 -
var en melmand, da han kom ut og op til os.
Og mor og Lina maatte hjælpe ham.
«Slik er det gaat mangen en i livets karneval,»
sa far til ham og lo, «det faar være dig en trøst.»
Rydberg tok nu ikke dette saa tragisk, skjønt
han saa mer end latterlig ut.
Jonas og Thomasine Lie med Erik, Michael,
Mons og Asta bodde ogsaa dengang i Rom.
Selvfølgelig var vi ofte sammen. Min fars og
Jonas Lies forhold til hinanden, det skal jeg
siden komme nærmere ind paa. Thomasine var
hjemmets rygrad. Hun hersket. Jeg hadde en
følelse av, at hun var meget streng. Hun og mor
var uenige om maaten at sætte sig i respekt paa
likeoverfor barnene. Men Thomasine vilde altid
være retfærdig. Denne rigtige livsopfatning fik
ofte en skarp form. Mor var hun glad i. Men
far tror jeg aldrig hun — især ikke i de senere
aar — hadde saa meget til overs for. Da jeg var
ung, var dette anelser. Siden i mit liv fik jeg
visshet for det. Hun kunde være meget snild
og hadde da megen charme. Jonas Lie var elske*
lig. I saa henseende har jeg kjendt faa som ham
i mit liv.
Billedhugger Runeberg og frue var der.
Ogsaa den unge Hans Brecke. Fars digt til
ham i «Et Gjensyn» blir usigelig levende, naar
man har set ham. Han var allerede dengang
brystsyk, litt lidende, lyseblond med et indtagende
smil og meget vittig og aandfuld. Men hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
