Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 131 -
i Italien, og hvad som ventet i Gausdal. Jeg
sparte hverken paa hester eller kuer eller glim*
rende paladser. Gamle Martin i folkestuen, «in
der Gesindestube», trodde alt, hvad jeg sa. Og han
fik flere til at komme og høre. Der stod jeg da og
visket ut grænsen mellem sandt og usandt — saa
vi alle sammen hadde den største glæde av det.
Jeg hadde allerede i Rom ertet Einar med, at
jeg skulde ha den største og den peneste hesten
paa gaarden. Vi barn spurte far og mor i ett
væk om Aulestad, som far selv — især i først*
ningen — snakket meget til os om. Han tok
Erling og Bergliot, en paa hvert knæ, og fortalte
om katter og høns og smaagriser.
Einars og min uenighet om den hesten, vi
vilde kjøre med, tok alvorlige dimensioner. Einar
sprang ind paa mig.
«Bjørnstjerne, jeg magter ikke de to guttene.»
«Hvad er det nu igjen?»
«Det er Bjørn,» sa Einar, «som sier, han vil
ha den peneste hesten.»
«Ja, jeg skal gi dere hester,» sa far.
Einar tok tilbens, inden hans far flk forklart
sig nærmere.
Mor var vei mest bekymret. Det var det evige
spørsmaal — pengene.
«Saa er jeg saa ræd, Bjørnstjerne, at jeg by*
menneske ikke klarer slikt landsens stel.»
«Baade de fra Berge og Bø vil nok hjælpe
dig i førstningen med raad og daad. Og tænk
10 — Bjørn Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
