Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 134 -
hun vilde. Hun fik ogsaa lov til at si «du».
En hel revolution.
Før jeg gaar videre i mine oplevelser, vil jeg
stanse litt her og fortælle endel om min mor
og min far fra de tider, jeg selv ikke kunde
ha nogen personlig mening om tilværelsen.
Min mormor døde, da min mor var ganske
liten. Hendes far, Reimers, overlot hende til
hendes onkel og tante. Hun var en søster av
min mormor og gift med sin tyske fætter Jahn.
Mors tante hadde et sjeldent fint og aristo*
kratisk ansigt. Ogsaa min mormor. Billeder
av hende viser det. Slegten var oprindelig ade=
lig; men tidernes omveltning drev den ind i
livsvilkaar, som gjorde, at den opgav sit «von».
Min mors onkel var hjertensgod og en lystig
kumpan. Hans opfattelse av livet gik ikke efter
snorrette regler som hendes morfars. Han var
meget godhjertet.
Min mors gode, ja bedste ungdomsveninde
var Susanna Thoresen, siden fru Ibsen, og
hendes søster Marie. Den sidste var særlig et
harmonisk menneske med «deilige øine». Ibsen
satte megen pris paa sin svigerinde, og man sa,
at digtet: «Se Marie, hvad jeg bringer —» var
skrevet til hende. Susanna var sterkt romantisk
anlagt. Hun og mor sat sammen og læste ro*
maner. Bøker og teatret var næsten deres eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
