Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 148 -
«Bjørnstjerne følte sig som en martyr.»
Han turde ikke be ham. Han var ræd for et
avslag. Saa gik min mor efter ham. Han tok
imot hende med et muntert smil:
«Bjønnen maa lære at beherske sig — litt ial*
fald. Man maa jo late, som man blir fornærmet
over slikt!»
Saa blev det en forsoning. Varm og pragtfuld.
Mor sat med stride taarer.
«Jeg mener, du holder mere av Bye end av
mig, Karoline.»
«Det er da rimelig,» sa Bye.
Det svar blev til megen morskap mellem dem.
Saa kom det store: hvorfor? Hvorfor han
ikke skulde faa vite noget om Krohns forlovelse
— paa det tidspunkt?
«Fordi du ikke kan tie med slikt,» sa Bye!
«Jeg?»
«Ja du.»
«Nei, det kan du ikke, Bjørnstjerne,» sa mor.
«Husk da vi blev forlovet.»
«Ingen mennesker kan tie stille som jeg.»
«Ja, naar du sover,» sa Bye.
Det blev til en samtale. En av de store.
«Naar en ting tar dig, saa maa du fortælle
det til de andre. Selv om det ikke bør tales
om det.»
«Ikke vigtige ting. Store ting. Bare smaating.»
«Du forvandler det i dit sind til stort og
smaat, eftersom dit eget lys behager at skinne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
