Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 155 -
skridt. Mor læste det i Kristiania som telegram
til et norsk blad.
Far sa ingenting. Han gik ind til sit. Det
var tegn paa, at noget gik ham rigtig nær.
Siden skrev Rudolf Schmidt et brev til min
far. Det blev sendt ham uaapnet tilbake.
Mor bar i den tid et sort kors av presset
stenkul. Paa et fotografi av hende tok det sig
prægtig ut. Dette billede stod et eller andet
sted i en avis, eller hvor det nu var. Følgen
blev den, at folk mente, det var et diamant*
kors. Og selvfølgelig var det en foræring
fra keiser Wilhelm I — for min fars kamp
for det germanske samhold. Anonyme breve
i Norge og fra Danmark belærte hende om dette.
Far var bestukket av Tyskland. Det var jo klart.
Naar han var særlig godt oplagt, kunde han si:
«Vi faar ta av de pengene, jeg har faat av
keiser Wilhelm.»
«Gid vi hadde dem,» sa Lina paa sin tørre maate.
«Er De gal?» sa far.
«Folk tror jo allikevel saa daarlig om os.»
«De vilde kanske, de skulde ha ret i dette —
folk. Hvad?»
«Nei, jeg vilde det ikke. Jeg ønsket det bare.»
Far opgav hende.
Nu hadde han altsaa været i Monte Su*
mano i grotterne der, da han kom til os i Schwaz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
