Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 160 -
tiden til end det, Bismarck sveiser sammen — trods
hans geni.»
Han hadde sagt noget lignende, saa jeg hørte
det, til Pelegrini. Han sa det ogsaa siden i sit liv.
Pelegrini sværmet for Bismarck. Han tidde stille
til fars ytringer, saalænge han var i stuen. Men
efterpaa gik han omkring og fægtet ivrig med
hænderne. Han sværmet for alle, som tok «histo*
rien i strupen», især naar de samtidig gjorde
veien ryddig for Italien.
Paa den anden side av Innfloden hadde Do*
minicanerne slaat sig ned. En uhyre bygning
med vældige jorder omkring. De hadde stort
landbruk. Vertshuset tilhørte ogsaa dem. Dit
gik vi ofte hen og smakte paa øllet og vinen.
Og der sat de voksne ute paa gaardspladsen og
talte hyggelige og stilfærdige ord med den lille
verten og hans store godlynte kone, som begge
leiet hos munkene og var glade ved livet. Og
vandposten plasket, og hønsene gik mellem
bordene. Kirken og klosteret St. Martin stod
i nærheten. Og efter gudstjenesten paa de
mange helligdagene laa vertshuset med aapne
arme og tok imot alle de gudfrygtige. Og det
de nød, kom jo ogsaa kirken tilgode paa en
maate. Dens velsignelse fulgte dem helt til bun*
den av vinflasken og hvilte over de skummende
ølkrus. — Forbi der opover, gjennem deilige sko*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
