Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 166 -
forelsket i vinmanden i Rom. Jeg haaber, jeg
faar se ham igjen;» hun lo.
Saa var vi i Rom. Det uhyre tog væltet hele
indmaten ut. Kvinder i brogede farver, mand?
folk og barn og bylter og pakker bugnet hen?
over perronen. Det var ubegripelig, hvad hver
enkelt kupé kunde indeholde. Midt imellem
kufferter og springende fachinoer stod far høi
og bred som en statue i lysegraa dragt med
Erling og Bergliot ved haanden. Einar holdt
hans stok. Jeg vilde ind i strømmen, som gik
mot utgangen. Der var to nonner med en hel
pikeskole. Den pureste ungdom, som pludret
forbi. Graa hatte hadde de, som sluttet tæt om
haaret, og klærne hadde samme farve. Men jeg
husker, at der var mørke smaa krøller, som ikke
var til at holde styr paa. De krøp nedover
nakken eller fremover panden. Og smil og øine
fortalte os, at livet der ute laa og ventet paa
dem i alle farver. Og at de visste det.
«Du ser, du kommer hitI»
Fars urokkelighet var under opløsning.
«Pas paa her du ogsaa!»
Som altid paa reiser var han mer end sint.
Uten spor av grund. I det samme passerte ung?
domsskaren like forbi os. Da smilte han med
en gang.
«De er skam søte.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
