Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 176 -
hadde han. De mildeste øine. Strømmen gik.
Nei, enkelte blev staaende. Især kvinder. En
kastet sig ned og vilde kysse hans kappe. Hun
hulket. Han avværget. Bad sine omgivelser:
faa hende op. De gjorde det. Saa stod vi foran
ham. Den gamle danske krigskamerat gav ham
haanden. Einar blev vist ham. Vi gav ham begge
haanden. Han smilte og nikket. Og sa nogen
stilfærdige ord, vi ikke hørte. Disse mange menne*
sker foran og bak os de talte ikke. Bare saa og
saa, bøide hoderne, og enkelte knælte. Han syntes
ikke om det. Men de fleste vovet bare at se
og stirre. De visste, hvad de saa: sit lands helgen.
Aldrig har vei nogen mand været mere elsket,
ikke bare beundret, av sit folk.
Saa kom soldaterne. Garibaldi steg langsomt
frem paa en loggia med mange mænd omkring
sig. Musikkorps paa musikkorps spilte i hin*
anden, eftersom de naadde frem. Soldaterne hadde
chakoterne paa bajonetterne. Bersagliererne sine
hatte med de lange blaasorte hanefjær. Office*
rene strakte sablerne op imot ham. De skrek
eviva, og de sang uten hensyn til rytmen, til
musikken. Og folkemængden rundt om paa
veiene, paa markene, i trærne, de gav alt, hvad
deres lunger eiet.
Den dag da Garibaldi saa for første gang
kom ind i parlamentet støttende sig til Crispi,
reiste de sig alle. De paa tribunerne, de depu*
terede, regjeringen. Jeg var der. Og saa applau*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
