Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 181 -
kom av sig selv. Ingen andre var hjemme.
Floderne rullet med fossefald og kaskader. Far
blev rasende:
«Ti stille,» skrek han.
Og røst hadde han, naar han vilde, saa Jericos
mure kunde falde. x\ltsaa tidde de; men de
graat videre som pisket. Men hvorfor? Spørs*
maalet sprængte sig ut fra far, saa det gav et
søk i os alle sammen. Nu reagerte moren.
Flun bredte armene ut og svarte med stille
taarer:
«Deres søn har pekt paa min svigersøn med
det røde koral.»
«Med det røde —?»
«Ser de ikke signore Biørsone,» hun uttalte
navnet slik, «at det er et horn?»
«Et - ?»
«Ja, han peker med hornet paa — en brudgom.
Det betyr i Italien, at han, at brudgommen, har
horn. Se min ulykkelige og uskyldige datter.»
Nu var det fars tur til at le. Men for en tid
det tok før alt blev forklaret og opklaret! For
en tid før bølgerne la sig! Men italienerne lo
ikke. Og Pepita gjorde det først rigtig, da hun
stod brud. Med ham. Ved høstens tide, da
vinen bugnet.
Den yngre datter Anita var henrivende. Det
var en selvfølge, at jeg gik op i flammer saa
røde som mit eget haar. Som Vittoria var hun
ikke. Hun var blond. Og hun gled gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
