Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 197 -
des smil og hendes latter bar bud fra en spiri*
tuel, frodig munterhet, som ogsaa fortalte om
det, hun hadde ydet som kunstnerinde. De re*
plikker, som kom ind i glansen av dette humør,
var vei berget. Det forstod jeg jo helt, da jeg
traf hende igjen som voksen. Selvfølgelig for*
talte hun glimrende. Menneskelige svakheter fik
i hendes fremstilling ofte bukkeføtter at gaa
paa. Hendes lune var ikke bare harmløst.
Hendes minespil kunde illustrere de uskyldigste
ord, saa de fik latteren over sig. Etatsraadinden
var jo en stor skuespillerinde. Det kunde hun
ikke helt fornegte, hvor utsøkt behersket og for*
nem hun ellers var i det daglige. Hun fortalte om
Camilla Collett, forfatterinden. Jeg husker den
historie, især fordi den gav os et morsomt stikord.
«Fru Collett skrev til mig fra Kristiania,» sa
tru Heiberg. Hun vilde saa gjerne bo i Køben*
havn. Det forstod jeg selvfølgelig. Norge er
kønt; men Kristiania bidrager ikke til at for*
skjønne landet. Og Camilla Collett var en skjøn*
hetsdyrker. Helst, skrev hun, maatte det være
i et hus for sig selv ved vandet med sol og utsigt.
Penge hadde hun kun litt av. Et rigtig beskedent
ønske; men hun var jo norsk, la hun til. Jeg
grundet. Det var jo ret vanskelig. Saa vilde
skjæbnen, at venner av mig skulde reise til
Italien en vinter. De hadde en deilig villa i
Rosenvænget. Den overlot de mig for en lille
sum. En ren formsak. Jeg skrev da lykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
