Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 223 -
Hun trodde fuldt og fast, at hendes alfer hadde
bragt den. Der var en ynde over beskrivelsen.
Og en munter, indsmigrende form, som gik ut
paa at faa os andre til at tro som hun. Far
sværmet for hende. Det er sikkert. Og hans
følelser var igjen i slegt med det, han altid var
svak for: det kulturelle, som fik et gratiøst,
muntert utslag. Ogsaa i sin sarkasme. Jeg maa
mindes mangfoldige aar efter fru Heibergs død,
at vi var hos maleren Pietro Krohn i Kjøben*
havn en aften. Han bodde i fru Heibergs gamle
villa. Der talte far ved bordet til hendes minde.
Han bygget hende op, saa hun stod som en
størrelse i sin samtid. Hele det Danmark om*
kring hende og hendes mand, Johan Ludvig
Heiberg, steg frem i sin æstetik, i sit intime
liv og i sit politiske syn paa tiden. Lignelser
og billeder fulgte inspirerende paa hinanden,
saa alle blev revet med. En av gjesterne sa med
lune:
«Det er som en gave at faa det gamle, som
vi hadde glemt eller ikke kjendt, serveret paa
den maate. Og du rækker os det i en buket
av duftende blomster i de danske farver. Tak
vor kjære ven, Danmarks ven.»
Den mand, vi leiet hos i Sorrent, var en ven
av Gambetta. Og han var ofte indom og pratet
politik med far. Da var det at gaa op og ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
