Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII.
Caa brøt vi op da. Det var, som far flk den
^ store længsel i sig, da endelig bestemmelsen
var tat. At nu skulde det bære hjemover igjen.
Mor hadde mangen en tung stund ved tanken
paa fremtiden. Far ikke. Ialfald ikke i de da*
gene. Nei, det hadde han ikke. Jeg husker hans
straalende humør for godt til det.
Veien skulde gaa over Neapel, hvor Grønvold
forlot os, via Ancona, Venedig, Schwaz mot
nord. Ancona glemmer jeg aldrig, fordi jeg der
— sørgelige ihukommelse — fik den næst sidste
ørefik i mit liv av min opbrusende herr Fader.
Som sedvanlig var han irritabel. Vi hadde ogsaa
reist en lang tur igjen. Og vore reisevilkaar var
jo ingen nervekur. Men denne gang var det
nu rent galt med ham. Han speidet efter et
bytte for at kunne ta tilsprang. Den følelse
hadde jeg. Og anledningen kom. I den obli*
gate omnibus til hotellet var vinduet i døren
ikke istand. Der sat far. Jeg likeoverfor. De
andre tæt sammen med pakker og plaids paa
knærne og under og mellem os. «Husets indvolde»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
