Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i9
vinger. Lad os derfor ikke tale om naturen; thi
hvis vi vilde tage tilbørligt hensyn til den, da
vilde vistnok mangen en dommer, magister, student
eller forfatter blive sat til kvindegjerning og
mangen en kvinde faa dommerembede o. s. v. Naturen
byder ikke, at man skal se paa stand, titler og
navne, men at man skal vælge, hvad der kan gavne
verden mest, og den lov, som udelukker kvinder
fra embeder og bestillinger, er derfor ikke blot
ligesaa latterlig som kastevæsenet, men endog ligesaa
unaturlig, som det vilde være at forbyde en, der
havde en vorte i panden eller var født paa en
julenat, at være dommer, tiltrods for at han var i
besiddelse af alle naturlige betingelser. Tilslut
sammenfattes grundtanken i disse vers:
»Naturen giver ey omsonst
Saa store Sindets Gaver;
En Viis sin Viisdom, Konstner Konst
Maa ey i Jorden grave.
Den Soel paa Himmelen har sat
Ey for Parade eene,
Dens Glands ey ene er Zirat,
Men maa og Verden tiene.
Et frugtbart Træ ey skiuler Frugt,
Hver Bæk til Nytte flyder,
En Nillik nægter ey sin Lugt.
Men den til alle yder.
En Vind forgiæves blæser ey,
Dens Kraft maa Jorden tørre,
Til andre Lande bane Vey
Og over Havet føre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>