Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Stella, ædle Stella, naar
De om Morg’nen iler
til den skjønne Høi, som staaer,
liig en Brud, og smiler:
finder De dens Blomst da vaad :
— det er ei Dug, det er min —
Efter et saadant ophold i den elskedes nærhed
indtræder der altid en krise. Hvis der er gaaet
en tid, siden man sidst saa hende, vil der have
lagt sig et lag af sløv resignation over
kjærligheden, ligesom der lægger sig emmer over
gløderne; men et saadant samvær vil blæse
emmerne væk, og kjærligheden vil atter flamme høit
iveiret.
Længselen vil fordobles, den vil &ette sig for
brystet og suge og suge som en rent fysisk smerte,
lysten til arbeide vil svinde, og medens natten vil
fyldes af lyse, vemodsblandede drømme om den
lykke, man ikke eier, vil dag eiter dag drive forbi
som et bytte for stridende tanker og vekslende
stemninger. I det ene øieblik vil haabet dukke op i
horisonten, det vil melde sig som et frygtsomt
spørgsmaal:
»Ak, er det Sundhed og Ungdom, som toer
Kinden alene i Purpur — den Eug, hvor min
Tanke sig tumler ?
Bølger ei Elskov i Blodet, men svagt, som
Straalen paa Søen ? som Liljens Stengel, svagt
rystet af Vinden?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
