Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Wergeland var imidlertid en altfor sund, altfor
livsglad og udadvendt natur til at blive stikkende i
denne stemning; han arbeidede sig hurtig ud af den.
Allerede det næste brev viser det.
Det er skrevet til Stella maanedsdagen efter
spranget fra laavebroen. Hertil sigter mottoet:
»Det er en Maanedsdag, siden
jeg grov liden Kirsti i Muld
en Maaned? en Maaned ? — har Tiden
da mistet sit hvirvlende Hjul?«
Da Wergeland skrev dette brev, havde han
ikke blot gjenvundet herredømmet over sig selv:
han var vokset under krisen, han var bleven mere
moden, mere mand. Hør blot, hvor fornuftig og
overlegent han taler om sig selv: »Uagtet hele mit
Haab om et lykkeligt Liv, hvortil mit hele
Temperament synes at sigte, er forbi, uagtet alt forekommer
mig glædesløst og Verden har tabt sine livlige
Farver — latterligt for en Dreng paa nitten Aar — har
jeg for en Deel erholdt min Sjelskraft tilbage, som
har lagt sløv, uden Springfjer, i den lange Tid, fra
jeg første Gang aabenbarede Dem mine Tanker og
lige til andengangs Catastrophe«.
Han omtaler denne katastrofe meget
uforbeholdent ; men han føler sig øiensynlig ilde ved
tanken paa den, og han stræber af alle kræfter at
bortforklare den, idet han vil have det hele betrag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
