Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
lyset et mildt grønt skjær paa grund af de naturlige
persienner, som træerne dannede udenfor vinduerne.
Her var det, Asbjørnsen helst opholdt sig, her
arbeidede han, her slog han sine ledige stunder
ihjel, og her modtog han besøg.
De to smaa rum, der stødte op til
arbeidsværelset, var i grunden ikke andet end en fortsættelse
af dette. Her var fuldt op af bøger, smaa malerier,
især af ældre norske kunstnere, skabe o. s. v. Paa
bordet i et af dem laa et stort album, indeholdende
originaltegninger til de illustrerede udgaver af
eventyrene. Det fjerde rum indholdt derimod intet
mærkeligt. Det var afdelt med et forhæng, og den ene
afdeling fungerede som soveværelse, den anden som
spisestue. En stor Ion, der stod udenfor, dæmpede
lyset, og om sommeren, naar Asbjørnsen spiste for
aabent vindu, rakte den sine grene ind i værelset
og hvælvede et løvtag over hans hoved. Men for
nogle aar siden syntes han, at der blev altfor
skum-mert derinde, og da han troede, det var lønnens
skyld, lod han den fælde. Først bagefter forstod
han, at det var hans øine, der var begyndt at svigte,
og det var nok ikke frit for, at han savnede træet.
I sine sidste aar bød Asbjørnsen sjelden gjæster
til sig. Den uhelbredelige sygdom, han bar paa,
tillod ham det ikke. Han led nemlig af
sukkersyge. Men han modtog gjerne besøg, og var man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
