Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Da er det Ole Bull, den berømte violinvirtuos,
vender tilbage til sin fødeby fra en af sine mange
koncertturnéer. Han gribes at den nationale
stemning, som dengang var oppe i sindene, og en skjøn
dag i juli 1849 dumper hans avertissement efter
"damer og herrer, som vilde gjøre sang,
instrumentalmusik, skuespilkunst eller nationaldans til deres
fag«, ned over Johannes Brun som æblet i Aladdins
turban. Han melder sig øieblikkelig. Fire
maaneder efter staar han, 17 aar gammel, for første gang
foran publikum som skuespiller og slaar saa afgjort
igjennem, at enkelte af hans nærmeste, der havde
indfundet sig i theatret for ved en demonstration
at hindre ham fra at optræde, beskæmmede stikker
sine piber ind og lader ham spille væk.
Et vidunderligt held var det, at en norsk scene
dannedes, netop som Johannes Brun trængte den,
og et næsten ligesaa stort held maa det kaldes, at
han med sit færdige og aabentliggende talent netop
var som skabt for en saadan ung og ny scene.
Under ældre og befæstede theaterforhold vilde han
have fundet det repertoire, der passede for ham,
optaget af ældre kræfter, og han maatte have spildt
aar af sit liv paa løsningen af underordnede
udenomsopgaver, før han endelig var kommen paa sin
plads.
Her derimod laa hans hele felt aabent for ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
