Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
De rum, der senere har været theatrets p aa
klædningsværelser, var dengang allesammen
indrettede meget bekvemt for dem, der vilde trække sig
tilbage fra den støiende mængde nede i salen.
Oprindelig var »Løven« traadt frem med en
meget demokratisk devise. Det skulde være et
forlystelsessted for folket, for arbeiderne — man huske,
at februarrevolutionen dengang stod for døren —.
Men »folket«, »arbeiderne« har ingen brug for
»cabinets particuliersz, og følgelig blev det en
gjentagelse af den gamle og evigunge historie: det
blev »folkets« kvinder og den høiere klasses mænd,
som her »fandt hinanden«.
At huset under disse omstændigheder snart
blev berygtet og vakte megen forargelse hos alle
brave borgere, men især hos alle brave borgerinder,
siger sig selv. Politimesteren høstede ikke megen
anerkjendelse for sin velvilje — ja det gik endog
saa vidt, at der i 1848 udkom en brochure om
den nye trafik. Den bærer titelen »Billeder af
Løve-Salon-Livet med Prolog og Epilog« og fører
det træffende motto: »Gud bevares, hvor alting er
stort i Paris«. Forfatteren er forresten ikke nogen
streng moralist; han er nærmest en lystig spasmager,
der finder det hele yderst fornøieligt, og tonen i
hans opus lader intet tilbage at ønske i retning af
freidighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
