Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Komitéen var netop færdig. Kasserer og bud
var begyndt at gaa omkring og hefte sedler paa
de billeder, som var indkjøbt.
Foruden disse to var der kun et eneste
menneske tilbage i lokalerne: en rank, elegant herre
paa omkring fem og femti aar med graat,
kortklippet, spidst helskjæg.
Det var professor Feilberg, den berømte maler,
der i en snes aar havde været beundret som landets
største kunstner.
Havde man ikke vidst før, hvilken fremragende
plads han indtog, saa kunde man faat vide det her
i lokalerne. Væggene fortalte det høirøstet nok.
Naar man havde seet hans to billeder, der
hang midt paa væggen i den største sal, og saa
vendte sig mod de andre, da fik man indtryk af,
at de gav ekko rundt fra alle væggene. De samme
motiver, den samme tynde, flydende farve, den
samme lette og graciøse pensel. Der var billeder
af klodsede begyndere og af overlegne virtuoser, af
kunstnere med talent og af stympere uden spor af
talent — og dog lignede de hinanden som børn af
samme forældre. Over halvdelen af de kunstnere,
som havde udstillet, saa paa naturen med hans øine,
fandt det vakkert, som han havde fundet vakkert,
og gjengav eller prøvede at gjengive det i hans
manér.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
