Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Han saa og malede, saa igjen og malede,
prøvede en farve og vragede den, prøvede paany og
var endnu ikke tilfreds. Han vilde drive det op
til den høieste grad af solblank friskhed; men
farverne paa hans palet var gjenstridige, og han
strævede svært for at faa dem til at bøie sig for hans
vilje og gjengive paa lærredet, hvad hans øie saa.
Ikke større billede end dette var, vilde han
under almindelige omstændigheder have malet det
færdigt paa et par timers tid. Nu stod han hele
eftermiddagen og kom dog ikke nogen vei.
Naturen, som han saa længe havde forsømt
at se paa, hævnede sig. Alt hvad han stræved,
lykkedes det ham ikke at binde den til sit lærred.
Han folte sig træt og anstrængt; men han gav
sig alligevel ikke. Han vedblev at stirre ud
gjennem vinduet og male, prøve sig frem og vrage.
Tilslut kjæmpede han i fortvivlelse, som en, der
holder paa at styrte i en afgrund, kjæmper for at
klamre sig fast til randen. Det bankede i hans
tindinger, hans haar var vaadt af sved, han skjalv
paa haanden, og det værkede i alle hans lemmer.
Endelig sank solen ned mod horisonten og kastede
en ny, gylden tone over landskabet. Da lagde
han penslerne bort.
Han kunde ikke.
Alt hvad han havde arbeidet i disse lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
