Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ALMINDELIG INDLEDNING
Gravlægniiigsskikken fra Stenalderen. Ligene brændtes
ikke, men anbragtes inde i opkastede Høje i en
tætsluttende Stensætning eller i Kister af udhulede
Ege-stammer. Senere blev dog Ligbrænding mere og mere
almindelig; Asken bevaredes i Stensætning eller oftest
i Lemmer inde i Højene; tit og ofte benyttede man
uden videre gamle Stenaldershøje. De allerfleste af
vore Kæmpehøje indeholde derfor Begravelser fra
Bronzealderen. (Figg. 5—7). Grunden til denne
Forandring i Begravelsesmaade!! synes at være nye Fore-
Fig. 2. Langdysse.
stillinger om Livet efter Døden. Først troede man paa
Legemets fortsatte Liv, senere brændte man Legemet
for at frigøre Sjælen. Ligesom i Stenalderen henlagde
man Offergaver, smukt forarbejdede Brugs- eller
Pragtgenstande. Til Udsmykning anvendes nu ogsaa
Hagekors og Triskele (Figg. 8—g). Disse Mærker, hvis
Betydning ikke kendes, findes anvendte som hellige Tegn
(«religiøse Symboler») hos alle indoeuropæiske Folk.
c. Jærnalderen begynder omtrent i det 4de
Aarhundrede før Kristus. Allerede i ældgammel Tid
[-Ligbrænding.-]
{+Ligbræn-
ding.+}
Hagekors
°g
Triskele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
