Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNORRE OG ANDRE ISLANDSKE KILDER
25
sig som Vandringsmand og kom til en stor Hal,
hvori der var mange Folk og tre Høvdinger, som
sad hver i sit Højsæde, det ene højere end det
andet. Dem adspurgte han da om alle
mytologiske Forhold og fik klart Svar paa sine
Spørgsmaal. Inden for denne Ramme faar Snorre
Lejlighed til at fremstille en Oversigt over hele
Gudelæren, især efter gamle Digte, som han jævnlig
anfører til Bevis. Han nævner flere af de endnu
bevarede Eddadigte, men ogsaa nogle, som vi nu
ikke kende andensteds fra.
Det andet Afsnit (Skåldskaparmål*)
gennemgaar og forklarer de forskellige poetiske
Omskrivninger; hvor disse hentyde til Gudelæren eller
Sagnhistorien, fortælles vedkommende Myte eller
Sagn, og som Bevissteder anføres en Mængde
Skjaldevers.
Det tredje Afsnit endelig (Hättatal**), som er
af mindst Betydning for Mytologien, er en
praktisk Anvendelse af den foregaaende Teori, idet
Snorre har digtet en Række Vers i forskellige
Versemaal med Benyttelse af de Omskrivninger,
som han i det foregaaende har forklaret.
I Indledningen til det hele og i Stoffets Ord-
*) «Den poetiske Udtryksmaade
**) «Opregning af Versemaal».
[-Skåldskaparmål.-]
{+Skåldska-
parmål.+}
Hättatal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
