Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
DEN ALMINDELIGE FOLKETRO
Eddasangen om Balders Drømme rider Odin ned
i Underverdenen til en Volves Gravsted, kvæder
stærk «Valgalder» over den døde, der saa træder
frem og taler «Ligord». Svipdag, Helten i et
andet Eddadigt, gaar til sin Moder Groas Grav
og kalder hende frem til Bistand. Hervor maner
sin Fader Angantyr frem af Gravhøjen paa Samsø
og tvinger ham til at udlevere Sværdet Tyrfing.
Troen paa Maning er ældgammel og fælles for
alle Folk af vor Sprogstamme; det synes, som om
vor ældre Poesi især har omfattet Tryllesange af
forskellig Slags, bl. a. ogsaa til dette Brug.
7. Lige fra de ældste Tider have vore
Forfædre baaret særlig Omsorg for de dødes
Begravelse. Man medgav dem det fornødne til
deres fortsatte Liv, snart blot nødvendige
Brugsgenstande, snart pragtfulde Redskaber og Smykker.
Der er tydelig Udvikling at spore fra Sten- og
Bronzealderens Gravfund til Jærnalderens Mosefund
og Vikingetidens nedlagte Skibe. Men ogsaa fra
den historiske Tid have vi gode Oplysninger om
vore Fædres Begravelsesskikke. Som en Slags
Offer til den afdøde maa man opfatte Arveøllet,
hvorved man oprindelig tænkte sig Dødningen
nærværende og hædrede ham ved at gøre sig
tilgode med Mad og Drikke, en Skik, der trofast er
bevaret ved Almuens Begravelsesgilder. Først ved
[-Ligfærd.-]
{+Lig-
færd.+}
Arveøl
eller
Gravøl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
