Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRÆSTER OG TEMPLER
lig
samme over hele Norden; i hvert Fald møde vi
Ordet Gode paa et Par danske Runestene, paa den
ene med Tilføjelsen: Viernes hæderværdige Tjener.
En egentlig Præst istand som hos Ægypterne eller
Gallerne have vore Forfædre næppe haft. Paa en
dansk Runesten fra omtrent 800 nævnes en «]bu]R»
paa Salhøjene (d: Landsbyen Salløv ved Roskilde):
dette Ord betyder i det ældre Sprog «Taler,
Vismand», men det er ikke muligt at afgøre, hvad
der egentlig her menes med denne Betegnelse, der
maaske slet ikke har nogen religøs Betydning.
2. Oprindelig havde Germanerne vist ikke
byggede Templer til deres Gudstjeneste, men dyrkede
Guderne i den frie Natur, især i hellige Lunde,
saaledes som ogsaa Tacitus skildrer det i
Ger-mania. Men det varede ikke længe, før hele
Folkestammen — vel efter fremmed Mønster — lærte
at opføre Templer. Den nordiske Hedenolds
Templer kaldtes Hove eller Horge. Det sidste
Ord betyder i Almindelighed «et helligt Sted»,
men maaske betegner det særlig Gudinde-Tempel.
Hovene vare store firkantede (sjældnere runde)
Huse, byggede i samme Stil og af samme Slags
Materiale som de almindelige Beboelseshuse,
nærmest som Høvdingernes Gildeshaller, i Retningen
Vest-Øst, men med en (rund) Udbygning for den
ene Gavl, hvori Gudebillederne vare opstillede. I
[-Templer.-]
{+Tem-
pler.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
