Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
HELTESAGNENE
Sigrun gaar ind i Højen til Helge og siger:
Saa fro jeg er, at nu vi findes,
som æde-gridske Odins Høge*),
naar Val de vide og varme Bråde**)
eller dugklædte Daglyset skue.
Kysse dig vil jeg, livløse Konge,
før din blodige Brynje du kaster.
Helges Haar er hængt med Rim,
den vældige Helt er valdug-stænket.
Og Fyrstens Hænder ere kolde som Is. Hun
spørger ham da, om hun kan raade Bod herpaa.
Helge svarer:
Ene volder Sigrun fra Sefafjælde,
at Helge er med Ligdug hængt . . .
Du græder, guldprude! grumme Taarer,
sollyse Sydmø! før sove du ganger.
Enhver falder blodig paa Heltens Barm,
iskold, svidende, angstmættet.
Vel bør vi drikke den dyre Vin,
skønt mistet vi have Mø og Lande.
Nu ere Brude bænked’ i Højen,
Mænds Diser ved dødes Side.
*) Kampfugle (Ravne, Ørne) æde Lig (de faldne = Val,
Valdug = Blod = Ligdug).
**) egl. Steg; her om det varme Lig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
