- Project Runeberg -  Mod Dagningen : Skildringer fra Rusland /
39

(1923) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Murmansk!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JEG bliver træt af at gaa og vente paa Skibslejlighed
og overtaler to Fiskere, som alligevel skal ind
paa Finskekysten et Steds med deres Motorskøjte
og hente Hø, til at rende mig om til Murmansk.
Glade ved det er de ikke; ingen her holder af at
befare det aabne Polarhav i Baad. Vi lægger ud
Kl. 2 om Morgenen, om alt gaar vel skal vi kunne
være i Murmansk om Eftermiddagen ved 5-6 Tiden,
det er Dag — Solen er ved at staa op. Inde fra
Fjordens Dyb trækker Gæs og Ænder mod det aabne
Hav; de gaar i lige Flugt Nord paa, lavt over Vandet;
Trækket ligger efter dem i Luften som Streger af
bløde, dirrende Fløjt. Langt ude i Nord staar Taagen,
lavt over Horisonten, skaaret af i en lige Streg. Dér
begynder Polarisen, siger Fiskerne. Og inde i Syd,
over de norske og finske Kystfjælde, leger Morgenen.
Dag og Nat blander Aande, saa Mørket i Dybderne
rødner og Tinderne blusser i hæftig Glæde. Ja der-
inde faar de en vakker Dag, siger Fiskerne men
vi faar nok ikke megen Del i den. Se selv, Ha^set
vil ikke vide af Solen at sige!
Nej Havet har et Lune i Dag, det vil ikke kendes
ved Morgenrøden men skyder den fra sig; koldt og
ondt ligger det og ruger over sine egne Formei

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 23:57:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/moddag/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free