- Project Runeberg -  Mod Dagningen : Skildringer fra Rusland /
96

(1923) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Til Proletarens Fædreland!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96
jeg ikke truffet, siden jeg for mange Aar siden levede
blandt Spaniens revolutionære Smaabønder, i Bjær-
gene om Granada. Mine Medrejsendes utrættelige
Omsorg for mig, deres Nøjsomhed hvor det galdt
dem selv og Rundhaandethed over for mig, deres
barnlige Godhed og djærve usnobbede Væsen —
sent vil jeg glæmme det! Og Besøgene hos Bøn-
derne — Bondens blaa uskyldige Barneøjne! Rus-
land selv er stort at stirre ind i, men dets største
Vidder rummer dog Bondens troskyldige intetanende
Blik. Dér stirrer man ind i Ruslands egentlige Di-
mension — det Grænseløse! Og bliver svimmel —
ogsaa paa Revolutionens Vegne.
Hvad jeg ellers har iagttaget?— alt og dog intet!
Min Hjærne er indtil videre som den rejsende Ty-
skers Rygsæk, alt maa ned i den. Hvordan jeg
bringer Orden i den maa Guderne vide. Næmt blir
det ikke, det ser jeg vel! Man kan ha Teorierne i
aldrig saa god Orden, Virkeligheden kommer allige-
vel bag paa én. Ude omkring slaas vi for at af-
skaffe Kapitalen, her er efter Revolutionen hver Mand
Millionær. Det aabner overraskende, ny Perspektiver
for en fattig Proletar, og man bøjer sig gladelig for
N E P og gaar paa Jagt efter de nødvendige Millioner.
Men ak, de russiske Lommetyve! De er Patrioter
de ogsaa og under ikke en Fremmed noget. I Aftes
stjal de mit dejlige Ur. Og nu er jeg spændt paa,
om der i dette gaadefulde Land — Dostojewskis
Fædreland som mine russiske Venner daglig for-
sikrer mig at jeg som Vestevropæer aldrig lærer at
begribe — ogsaa skulde findes saa sykologisk mærke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 23:57:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/moddag/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free