- Project Runeberg -  Mod Dagningen : Skildringer fra Rusland /
111

(1923) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Petrograd!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I l l
denne By i Dag, som jeg ikke mærkede forrige Gang
jeg var her og ikke har truffet noget andet Sted; et
Tempo, en Tone af overmodig Ungdom! Arbejdet
beherskede i høj Grad Byen; men det har faaet Hu-
mør over sig. Dette maa man opleve, Skildring slaar
ikke til; man maa se Arbejderne drage syngende ind
gennem Fabriksporten hvor tidligere graa luskende
Skygger forsvandt, for rigtig at fatte Revolutionen.
I Rusland synges der meget. Det slog mig straks
jeg kom til Petrograd, og fulgte mig siden paa hele
Rejsen, Indtrykket af syngende Skarer. Den første
Tid kunde jeg knap sove for det; hver Time paa
Natten drog syngende Flokke forbi under mit Vindu:
Røde Soldater der marsjerede ud eller hjem, Arbej-
dere som løste eller løstes af paa de store Elektri-
citets- og Gasværker, Rengøringskoner som i Flokke
drog ind mod de store Kontorer. »Smellow Tava-
rish« og »Internationale«, og »Internationale« igen
— og »Smellow Tavarish«! Af Mæthed sang de for-
vist ikke; her er endnu stadig mere Arbejde i Rus-
land end Mad.
Om Dagen eksercerede de røde Rekrutter nede
paa den store Plads under mit Vindu; det var rød-
kindede Bondegutter de fleste. De lod til at more
sig kongeligt; naar de udførte Øvelserne forkert, lo
de; Officeren lo med — og Kammeraterne. Og saa
gik det om igen. Hvergang de hade Hvil, legede de
Tagfat omkring den mægtige Isakskirke — op over
Marmortrinene, rundt om de vældige Piller, og ned
igen. Og pludselig kunde de ryge sammen i en
Klynge midt ude paa Pladsen og stemme i med en
Sang, der steg over Torv og Bygninger, favnende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 23:57:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/moddag/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free