- Project Runeberg -  Mod Dagningen : Skildringer fra Rusland /
117

(1923) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Petrograd!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117
Ledelse taales osv. osv. Beretningerne er vel i Ho-
vedsagen oprigtige for det borgerlige Samfunds Ved-
kommende; det befinder sig i Opløsning selv og
kan kun lænke sig Tvang som Middel til Sammen-
hold og Arbejde; hvor den ikke er til Stede, maa
der efter dets Erfaringer naturnødvendigt opstaa
Anarki. Derimod er Socialdemokratiet, der kender
den Proletariatet iboende stærke Samfundsfølelse —
Solidariteten — ikke i god Tro naar det lægger
Presse til disse Beretninger. Naturligvis foregaar
netop her alt under Lovmæssighed — som i ethvert
ungt opbyggende Samfund; man styrter ikke sejr-
rigt et gammelt System og bygger et nyt op under
hele Verdens Modstand, i Lovløshedens og Opløs-
ningens Tegn! Det der stærkest af alt har paatrængt
sig mig her ovre er Revolutionens indre Lovmæssig-
hed: dette at dens Idé sidder hver enkelt i Blodet
som et Instinkt, en dybt nedfælget Struktur, saa de
alle — hinanden uafvidende som Bierne — arbejder
ens, bygger ens paa dette vidtstrakte Samfund. Saa
dyb er Lovmæssigheden i den Verden der her er i
Færd med at opstaa, at de smaa Republiker der
under Revolutionen spontant opstod ude i fjærne
siberiske Afkroge, tog samme Struktur og søgte de
samme Veje frem som Moderrepubliken, skønt de
fra Revolutionens første Dag var afskaaret fra al
Forbindelse med det evropæiske Rusland.
Den russiske Arbejder har adskilligt lettere ved
at underordne sig end den vestevropæiske, ganske
simpelt fordi han underordner sig sit eget. Udven-
dig set er Virksomhederne ordnet her ganske som i
den gamle Verden med en kvalificeret Ledelse, For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 23:57:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/moddag/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free