Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Barndom næsten aldrig hade Tid at besøge Skolen
fordi jeg maatte arbejde for mit Brød. Det var
strængt nok mangen Gang derude paa Arbejdsplad-
serne, men det gav i alt Fald Mad; Skolen gav
hverken Føde for Legemet eller Sjælen. Og var Li-
vets Skole haard, den udviskede i al Fald ikke.
Ved en Skæbne som jeg dengang ansaa for ond
men senere har set var en god Skæbne, fik Appa-
ratet ikke fat i mig i rette Tid. Og siden har jeg
kunnet holde mig fri af den store Æltemaskine vort
Oplysningsapparat i Virkeligheden er!
Og jeg betragter det som en Lykke for det rus-
siske Folk, at det ikke kunde læse og skrive under
det gamle System. Er der mon ret mange længer,
der er i Tvivl om, hvor Motiverne til den kærlige
Omsorg for Menigmands »Oplysning« skal søges?
Verdenskrigen der rev Masken af saa mange Fæno-
mener, lagde ogsaa Sandheden blot her — uden
»den almindelige udbredte Oplysning« vilde Krigen
ha været en Umulighed. Ikke for ingenting pralede de
krigsførende Magter med, at deres egenlige Hoved-
kvarter var Centralerne for Oplysning om Krigens
Aarsager, de Centre hvorfra den »moralske Kam-
panje« førtes — Løgnecentralerne som nu alle er
enige om at kalde dein! Dem skyldes det, at Vest-
evropas Arbejder ikke drog i Krigen som til en
umenneskelig tung Tvang men formelig sprang ned
i Skyttegravene. Han kunde jo læse, Staklen! Der
var samtidig med at han lærte at læse, sørget grun-
dig for at han ikke lærte at tænke!
Russeren var den eneste der ikke drog i Krigen
med Begejstring men maatte drives derud — han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
