Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moskva — Østen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 flere Døgn har Vinteren kæmpet om Moskva,
skønt vi endnu ikke er naaet ud af Oktober.
Hver Morgen er Staden hvid af Sne, og op ad Da-
gen har Solen forvandlet det hvideste og reneste af
alt hvidt og rent til Søle.
Men en Dag kan Solen ikke mere. Sneen bliver
liggende, knæhøj. Kulden har sejret. Tage, Gader,
Pladser — alting lyser hvidt; det eneste sorte over
Moskva er Raagerne over Kreml. Kulden staar og
dirrer i Luften — i næsten synlige Streger, som fly-
vende Sommer — og gør Menneskene berusede;
deres Stemmer har faaet øget Klang, som ved Gen-
synet med noget usigelig kært. Den har sat Farten
op i dem, øget Tempoet og Rytmen i hele Tilvæ-
relsen. Ogsaa før Kulden kom var der Fart over
Moskva; dens myldrende Jag, det tilsyneladende
Færdselsvirvar i de uendelig brudte Gader mindede
om en af Sydens store Havnebyer — om Napoli.
Men nu fyger det hele, Sneen, Kanerne; Sporvog-
nene pløjer sig brummende Vej, saa den hvide
Vinter fosser for Boven af dem: efter dem hænger
Drengene i en lang Hale — paa Kælke eller Skøjter.
Hestene springer foran Kanerne, deres Haler flyder
paa Luften som et vifteformet Slæb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
