- Project Runeberg -  Mod Dagningen : Skildringer fra Rusland /
169

(1923) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moskva — Østen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169
nesket. Metoden er plump nok: Jøden er saa længe
blevet fremstillet for Masserne som den værste af
Udbyttere, at han i deres Bevidsthed er blevet iden-
tisk med Udbytteren overhodet; kan man nu faa
dem bildt ind, at den russiske Revolution er iværk-
sat af Jøder — altsaa af Udbytningen i den mest
ondartede Form, saa er Spillet vundet. At Metoden
er plump, vil desværre ikke sige at den ogsaa er
virkningsløs.
Hvis man ved Jøder forstaar Folk der repræsen-
terer en bestemt Raceaand, maaske en semitisk Re-
næssance, bliver Svaret enkelt og ligetil. Der er
inden for Underklassebevægelsen ingen Plads for en
Opdeling efter om Næsen er krum eller brak, om
éns Haar er blond eller sort, om man er født paa
denne eller hin Side af en Streg paa Landkortet;
ja selv Maaden man folder Hænderne paa er ikke
afgørende. Den revolutionære Verdensbevægelse om-
fatter Negere, Muhamedanere og Indere lige saa
fuldt som Jøder og Germaner; det forunderlige ved
Rusland i Dag er netop dets absolut kosmopolitiske
Aand. Paa Kongresserne i Moskva mødes Negeren
fra Ildlandet med Videnskabsmanden fra det tyske
Universitet og Grubearbejderen fra det engelske
Bjærgværk til Drøftelse paa alménmenneskeligt, paa
kommunistisk Grundlag; ved Moskvas Universiteter
studerer Repræsentanter for alle de mærkelige Racer
og Typer vor Jord har at opvise. Østens Harems-
kvinde sidder dér ved Siden af den fri Amerikaner-
inde, dirrende endnu under Indtrykket af den store
Omvæltning i hendes Tilværelse der gav hende Mod
til at kaste Sløret. Kommunismen har Bud til det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 23:57:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/moddag/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free