Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandt Fabriksarbejdere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
En lille lys Dreng paa 5-6 Aar, Søn af en af
Fabrikspigerne, har stillet sig mellem mine Knæ og
ser mig alvorligt ind i Øjnene; nu og da sukker
han, slaar pludselig og umotiveret Armene om min
Hals og kj’sser mig hæftigt. Han tror jeg er Lenin.
»Han vil jo selv være Lenin naar han bliver stor,«
forklarer hans Mor stolt. »Det har han nu sat sig
i Hodet — den dumme Knægt!« De omkringsiddende
smiler godhjærtet. »Ak ja, Lenin,« udbryder de
bløde i Stemmen — »vor Lenin! Mon det er sandt,
at han er rask igen, den Gamle?« — Om alt andet
mellem Himmel og Jord diskuteres der her i Forsam-
lingen, og i Rusland overhodet, kun ikke om Lenin.
Ham er der kun én Mening om!
Et pudsigt Træk til Slut, som viser, hvor unge
— jeg kunde fristes til at sige nyfødte — disse
Mennesker er sprunget frem i Spidsen for Verdens-
udviklingen: Jeg gaar op paa Scenen for — paa
Tysk — at bringe Forsamlingen en Hilsen fra
Proletariatet ude i den gamle Verden. Der bliver
aandeløs, lyttende Stilhed da jeg — den Fremmede
— kommer der op. Men jeg faar ikke sagt ret
mange Ord, før det begynder at pible rundt om, og
bliver til en smittende Latter der river alle med sig.
Det varede noget, inden Høfligheden fik saa vidt Magt
med Tilhørerne at jeg kunde fortsætte. Da saa Lida
— deres egen lille Student — kom frem og gav sig
til at oversætte, foregik der en ny Forvandling med
dem alle; de sad som himmelfaldne og flyttede
Øjnene fra hende til mig og tilbage igen. Da hun
var færdig, rejste en Arbejderske sig, dødbleg, og
sagde: »Tavarish. Du maa ikke være vred paa os!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
