- Project Runeberg -  Mod Dagningen : Skildringer fra Rusland /
197

(1923) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zar Nep (Et Tilbageblik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

197
den første Smørelse der satte det ny Samfundshjul
i Bevægelse. Det næste var, at den lokkede de
strejkende borgerlige Kræfter til at tage fat igen og
arbejde videre; det skete ved en Appél til Rovbe-
gæret i dem — men de tog fat!
Enhver Landvinding har sin Pris — ogsaa for
R e v o l u t i o n e n ; n o g e n t i l t a l e n d e F r e m t o n i n g e r N E P
ikke! Den er Privatspekulationen der har faaet
Kæde, saa den lige kan naa Truget ved at anspænde
sig til det yderste. Naar den har faaet en Bid,
sluger den det med lukkede Øjne og er ved at kvæ-
les i det — det er saa længe siden den var der
sidst. Og Truget kan naar som helst rykke bort
fra dens Rækkevidde igen. Noget opbyggeligt Syn
er det ikke. Nepmændene i Rusland er Vestens
Rovbegærlighed parret med Angsten for det ny; de
er Forslugenheden der har været paa Sultekur.
Enhver Revolutionær i Rusland indser Nødvendig-
heden af NEP, men hader den som Pesten og gør
sit for at holde den inden for de engang afstukne
Grænser. Det hænder at der dukker en Kø, natur-
ligvis af Fattige, op foran en eller anden Butik —
det er NEP. Krigsinvaliderne staar igen langs
Rendestenene og tigger, som i Tyskland — det er
NEP. Naar du vender hjem om Natten, ligger der
maaske i Krogen ved Porten, i det iskolde Snevand
som æder sig gennem dine gode Støvler, en lille
levende Klump, et Barn. Ogsaa det er et Produkt
af den ny økonomiske Politik, af NEP. Et eller
andet entrepenant Ægtepar har anbragt det der, og
lever af hvad det kan tigge sammen. Kommuni-
sterne samler det op og bringer det til et Børnehjem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 23:57:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/moddag/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free