Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor var den ikke groet til, siden den
gamle Præst døde!
Set saadan oppe fra kunde den ligne et
Cirkus, der skraanede ned mod Midten fra
alle Sider. Og kønt kunde det se ud om
Sommeren, naar alt var grønt fra den yderste
Poppelrække ned over Hassel og Røn, Hyld og
Kirsebær, til den egentlige Have med
Græsplænen i Midten. Rundt i Haven var der smaa
Skove af Solbær-, Ribs- og Stikkelsbærbuske
saa høje, at de naaede en Mand til Halsen, og
saa tætte, at Øjet ikke kunde trænge til Bunds.
Grønt og grønt kunde der være, og midt i alt
det grønne dukkede Aldershvile frem, selv
overtrukket med Grønt fra Top til Taa, med
Espalie og Vildvin paa Gavle og Façade.
Foran Indgangsdøren paa Gavlen er en
aaben lille Veranda. Ogsaa den er tilgroet, og
Vinduer og Tag skjules halvt af Espalietrærnes
vilde Skud. Alt er saa tæt og saftigt og
smidigt som en blodrig Ungdom. Hen over
Gangstierne blomstrer den blaa Vinca filtret ind i
Jordbærranker, og de spanske Kirsebær drysser
snehvid Regn ned over Plænen. Midt i
Plænen staar rød Bellis som et Koralhalsbaand
om Foden af et forkrøblet Æbletræ, der er
helt knoklet og sammentrukket af Kræftknuder.
Men det har faaet Solens Sommerkys sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>