Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
sterværdige — at det skulde hæmme hende i
hendes Nyden Livet.
Men intet af dette skete; hun fik Lov at
leve med i samme Grad som før, Barnet blev
ingen Hæmsko paa hende. Hendes gamle Mand
bebrejdede hende ikke, at hun forsømte Barnet,
eller i alt Fald kun i den første Tid, senere
forekom det hende endogsaa, at han ønskede
at holde hende borte fra det.
Barnet syntes at kunne mærke, fra hvilken
Side Omsorgen kom. Faderen var den første,
dets vaagnende Erkendelse fæstede sig ved,
han nød det første Genkendelses-Smil. Og han
nød det og var helt ør af Glæde den Dag —
til sin Hustrus Forbavselse. Naturligvis, det
havde lét til ham, og det var morsomt nok,
at saadan et dumt lille Væsen kunde begynde
at skelne. Men at tage saadan paa Vej — én
skulde jo dog være den første, det fik Øje paa.
Senere rakte det efter ham, naar Moderen eller
Pigen havde det; og det fulgte ham opmærk-
somt med Øjnene.
Naar Barnet fra Moderens Arm kastede sig
over mod ham, lod han saa vidt muligt som
ingenting, for ikke at saare hende, men hans
Ansigt lyste af stille Gammelmandsglæde.
Og noget af det, Hustruen manglede, gik i
Blodet paa ham. Han havde en instinktmæssig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
