Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
… VØKE ANTTE CRP gr gocas nere
Gi , i UNE en. øl =)
å n
34
gang. Barndommen og Affældigheden mødtes
og forstod hinanden, og han brød sit gamle
Hoved for omhyggeligt at kunne besvare hendes
uendelige: Hvorfor? hva Far? hva? — Og de
gik altid med hinanden ved Haanden.
Det var en lykkelig Tid for ham. Denne
lille bløde Haand i hans, de store klare Barne-
øjne! Aldrig havde noget Blik hvilet med saa-
dan Tryghed i hans, aldrig havde han selv for-
nummet en saadan Glæde ved at eje som her.
Uden at vide eller ville det talte han altid om
Barnet og dets mange vidunderlige Egenskaber
og blev tilsidst en Plage for sine Omgivelser.
Men Barnet og den Gamle voksede hver
sin Vej, han blev mere og mere Barn, hun
mere og mere Voksen. Hun begyndte at faa
Øje paa Moderen og at beundre Damen i hende.
Oftere og oftere løb hun fra Faderen hen til
Moderen, befølte hendes fine Klæder og vilde
med, naar Moderen skulde ud at spasere.
Det gjorde ondt i ham, og han anstrængte
sig til det yderste for at bevare det Fortrin,
han en Gang havde. Men for Moderen var
der noget smigrende i Barnets Beundring; og
Pigen blev efterhaanden saa stor, at Fru Berg
begyndte at se sig selv — se Kvinden i hende.
Hun vandt Interesse for Datteren, saadan som
den store Skolepige interesserer sig. for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
