Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
»Nu er det saamænd nok,« sagde Helga,
da de var midt i den sidste Gang, og smed
Riven hen paa Plænen.
»Ja lidt Snavs skader ikke, saa ser det
andet saa meget pænere ud. Ved Du for Resten
hvad! Man savner nogen til at trampe ned og
grise til, naar man har gjort i Orden.«
Aa! En Hund mener Du — eller et Mand-
folk? Jamen Du, Du kunde jo gifte dig med
ham Forvalteren paa Øvregaarden. Han kan
vist godt lide dig, og han har saadanne store
Fødder!
»Aa Snak, dumme Tøs,« sagde Fru Berg
og knugede leende sin Datter ind til sig.
Fru Berg knugede ofte sin Datter ind til
sig. Der var noget ved det, hun holdt af
uden at gøre sig Rede for, hvad det var. Det
var kært at føle det unge Legeme mod sit, at
fornemme det bankende Hjærte ligesom slaa
hendes eget i Møde. Og bagefter kunde hun
blive saa underlig vemodig stemt. Hun tilskrev
Moderglæden det, Moderglæden og Moderom-
sorgen. Hvem vidste, hvilke Arme der kom
til at knuge det kære Legeme! Maaske blev
det en Affældig, som med hende selv, maaske
en, der kom fra andre til hende og gik til
andre igen. »Gid jeg var Mand og selv kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
