Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ga dut
19
Karen og Broderen. Karen løb tungt og selv-
opgivende, i mange, smaa Ryk. Fru Berg
kunde sagtens taget hende, men fik Lyst til
at pine hende lidt og jagede hende rundt. Det
irriterede hende, at den anden løb med saa
lidt Ungdom, og hun følte en vis Glæde ved
at holde hende i den uskønne Bevægelse, enten
det nu var svag kvindelig Misundelse eller —
hvad hun selv mente — Lyst til at opdrage
lidt paa Karen og lære hende at røre sig.
Broderen Jens fér langt udenom og kom op
mod Søsteren fra den anden Side i en stor
Bue; han kastede med Hovedet og stampede
haardt i Jorden som en ung Hingst. Idet han
vilde springe hen til Søsteren, for Fru Berg
til af alle Kræfter og strejfede lige hans Skulder.
Det blev Karens Tur.
»Hun faar da aldrig nogen, med mindre
hun løber bedre til,« tænkte Fru Berg og lo
ved sig selv over, at hun havde faaet hende i
Ilden.
»To Mand frem —« Karen løb allerede, før
hun fik det udtalt.
Det var Aage Hermansen og Helga, der
løb. Fru Berg iagttog dem for at se, hvor
godt de holdt sammen, hun ventede halvt, at
Øvregaardssønnen skulde lade sig fange af
Karen. Men Karen maatte staa igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
