Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
og kortere Mellemrum. Og det hjalp ikke,
han tænkte paa hende — tværtimod.
Det forekom ham, at alle Mennesker maatte
kunne se det paa ham, naar han gik gennem
Landsbyen, og han sank sammen i Knærne
derved. Han tyede igen til Fadervor og læste
det baade Morgen og Aften; om Søndagen gik
han i Kirke — det plejede han ellers aldrig —
og besluttede at betro sig til Præsten. Men
han turde alligevel ikke, da det kom til Styk-
ket. Ogsaa naar Anfaldet kom, skyndte han
sig at læse Fadervor, og en Tid hjalp det.
Men en Dag greb Lidenskaben ham modstands-
løst lige efter Bønnen; og bagefter sank han
sammen i den sorteste Fortvivlelse.
Hvor lidet genial han end var, gik det dog
op for ham, at han narrede sig selv og an-
vendte alle mulige Kneb for at svække Betyd-
ningen af det skete. Blot der gik et Par Dage
hen i Ro for ham, forekom dette Tidsrum ham
meget længere, og han foregøglede sig selv, at
han nu var godt paa Vej sil at overvinde det
frygtelige. Dette var saa Stenen, hvorover han
igen faldt.
Men da han opdagede Selvbedraget, greb
han til den Udvej at føre nøjagtig Kontrol
med sig selv. I Vindueskarmen lavede han
Blyantstreger for alle Maanedens Dage, og for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
